Opdateret den 23 August 2017

Vigtig juridisk meddelelse

Denne side beskriver (sammen med vores Cookiebetingelser de vilkår og betingelser (“Hjemmesidevilkår”), som gælder for vores, HelloEcho (“os” eller “HELLOECHO”), ydelser gennem vores hjemmeside https://www.helloecho.com og enhver HELLOECHO applikation for mobile enheder, som du anvender til at tilgå vores tjenester (tilsammen kaldet “Hjemmeside”). Du bedes venligst læse disse Hjemmesidevilkår omhyggeligt igennem, før du bestiller produkter fra vores Hjemmeside, idet ethvert køb foretaget via vores Hjemmeside er underlagt disse Hjemmesidevilkår. Ved bestilling af produkter via Hjemmesiden (nu eller fremover) accepterer du at være bundet af disse Hjemmesidevilkår. Enhver brug af vores Hjemmeside er ligeledes underlagt Hjemmesidevilkårene. Vi forbeholder os ret til at ændre Hjemmesidevilkårene til enhver tid ved at ændre vilkårene på denne side. Vi anbefaler, at du printer en kopi af disse Hjemmesidevilkår til eventuel fremtidig brug. Enhver brug af personoplysninger, som er angivet i forbindelse med brug af Hjemmesiden, er underlagt vores Privatlivspolitik og Cookiebetingelser. For at undgå misforståelser skal det understreges, at referencer til “Hjemmeside” i disse Hjemmesidevilkår er gældende for både den nuværende og enhver fremtidig version af vores hjemmeside https://www.helloecho.com samt enhver HELLOECHO applikation til mobile enheder, som du anvender til at tilgå vores hjemmeside eller tjenester, uanset om du anvender nuværende eller en fremtidig platform eller enhed (herunder men ikke begrænset til enhver mobilhjemmeside, mobil applikation, koncernselskabs hjemmeside eller relateret hjemmeside for at tilgå vores hjemmeside eller tjenester, som til enhver tid udvikles). Ved at tilgå enhver del af Hjemmesiden accepterer du disse Hjemmesidevilkår. Hvis du ikke accepterer disse Hjemmesidevilkår, skal du straks forlade hjemmesiden, og du har ikke mulighed for at bestille produkter gennem Hjemmesiden.

Brugs og Salgsbetingelser

1. Introduktion og vores rolle

1.1. Selskabsoplysninger: HelloEcho er en aktivitet i selskabet “Niklas Bastholm Hansen”, der er registreret i Danmark med CVR-nr. 26708001, Dronningens Tværgade 52 2th, 1302 København K. 1.2. Tjeneste: Vi tilbyder dig mulighed for at afgive ordrer (“Ordre”) på produkter (“Produkter”) til levering eller afhentning hos de virksomheder (“Leverandører”), som fremgår på Hjemmesiden (“Tjenesten”).

2. Adgang til hjemmesiden og vilkår

2.1. Adgang til Hjemmesiden: Du kan tilgå visse dele af Hjemmesiden uden at afgive en Ordre og uden at registrere oplysninger om dig selv hos os. De fleste områder på denne Hjemmeside er åbne for alle. 2.2. Accept af vilkår: Uanset hvilken del af Hjemmesiden, du går ind på, tilkendegiver du, at du accepterer disse Hjemmesidevilkår. Hvis du ikke accepterer Hjemmesidevilkårene, skal du forlade Hjemmesiden øjeblikkeligt, og du kan ikke bestille Produkter på Hjemmesiden. 2.3. Ændring af vilkår: Vi kan til enhver tid ændre disse Hjemmesidevilkår. Du bør løbende besøge Hjemmesiden for at læse de gældende Hjemmesidevilkår, da de er bindende for dig. Du er underlagt de politikker og vilkår og betingelser, der er gældende på det tidspunkt, du bestiller Produkter hos os. 2.4. Ansvar: Du er ansvarlig for at indgå alle de aftaler, der kræves, for at du får adgang til Hjemmesiden. Du er ligeledes ansvarlig for at sikre, at alle personer, der går ind på Hjemmesiden via din internetforbindelse, er bekendt med disse Hjemmesidevilkår, og at de overholder dem.

3. Din retsevne

3.1. Habilitet og alder: Ved at afgive en Ordre på Hjemmesiden garanterer du, at: 3.1.1. Du juridisk er i stand til at indgå bindende aftaler; og 3.1.2. Du er over 18 år. 3.2. Alkohol og cigaretter: Du accepterer ligeledes, at 3.2.1. I henhold til Lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år er det ikke tilladt at sælge alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover til personer under 16 år fra butikker, eller alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 16,5 og derover til personer under 18 år fra butikker, hvor der foregår detailsalg, ligesom det heller ikke er tilladt at sælge cigaretter til personer under 18 år. 3.2.2. Ovenstående kan have indflydelse på din Ordre, hvis du er under 18 år gammel, idet en Ordre, der indeholder eksempelvis køb af cigaretter, således ikke vil blive accepteret.

4. Sådan afgives en ordre, og sådan behandles den

4.1. Din ordre: Når du har valgt de Produkter, du ønsker at bestille fra Leverandøren og har afgivet andre nødvendige oplysninger, vil du få mulighed for at afgive din Ordre ved at klikke på knappen “fortsæt”, “send min ordre” eller tilsvarende. Det er vigtigt, at du indtaster og retter eventuelle fejl, før du klikker på knappen, eftersom indtastningsfejl ikke kan rettes, efter du har klikket på denne knap. 4.2. Ændring eller annullering af Ordre: 4.2. Når du har afgivet din Ordre, og din betaling er autoriseret, vil du for leveringer af Room Service produkter fra Leverandører, der er Restauranter, ikke kunne ændre eller annullere din Ordre og kan heller ikke få pengene refunderet (se venligst pkt. 4.4 om processen vedrørende afviste Ordrer). Hvis du ønsker at ændre eller annullere din Ordre, kan du kontakte Kundeservice som beskrevet i pkt. 6.3, og de vil forsøge at kontakte Leverandøren og informere dem om dine ønsker. Det er dog ingen garanti for, at vi kan komme i kontakt med Leverandøren, eller at Leverandøren accepterer dine ønsker, idet de allerede kan have påbegyndt at forberede din Ordre. 4.3. Betalingsgodkendelse: I tilfælde af, at din betaling ikke godkendes, vil din Ordre ikke blive behandlet eller kommunikeret til den relevante Leverandør. 4.4. Behandling af din Ordre og Leverandørens afslag: Ved afgivelse af din bestilling vil vi begynde at behandle din Ordre ved at sende den til den relevante Leverandør, og vi sender dig besked pr. e-mail om, at bestillingen er modtaget, og at din bestilling er ved at blive behandlet. Bemærk venligst, at den bekræftelsesside, som du ser på Hjemmesiden, og den Ordrebekræftelse, som du modtager, kun er en bekræftelse på, at din Ordre er modtaget og behandles af os. Det betyder ikke nødvendigvis, at din Ordre er accepteret af Leverandøren. Vi opfordrer alle vores Leverandører til at acceptere alle Ordrer og til at informere os straks, hvis en Ordre afvises. Vi vil derefter informere dig (som regel via e-mail) så hurtigt som muligt, hvis en Leverandør afviser din Ordre. Leverandører kan dog til enhver tid vælge at afvise Ordren, hvis de har for travlt pga. vejrforhold eller af andre årsager. 4.5. Levering af din Ordre: Eventuelt anslåede leverings- og afhentningstider givet af Leverandører er kun et estimat. Hverken vi eller Leverandørenre garanterer, at Ordren leveres eller er klar til afhentning inden for de anslåede tider.

5. Priser og betaling

5.1. Moms og leveringsomkostninger: Priserne er som angivet på denne Hjemmeside. Disse priser er inklusive moms men kan være eksklusive leveringsomkostninger (hvis du vælger udbringning i stedet for afhentning eksempelvis) og online betalingsadministrationsgebyrer. Dette vil blive tillagt det samlede skyldige beløb. 5.2. Forkerte priser: Denne Hjemmeside indeholder et stort antal produktsamlinger, og der er altid en risiko for, at nogle af produktsamlingerne indeholder forkerte priser. I sådanne tilfælde har vi eller den relevante Leverandør ingen forpligtelse til at sikre, at du får ordren til den lavere pris end den aktuelt gældende, eller til at kompensere dig i forbindelse med forkerte prisangivelser, såfremt den forkerte pris er åbenlys forkert, og du burde have indset dette i forbindelse med din bestilling. 5.3. Betalingsmetode: Betaling skal ske med et af de betalingskort, der accepteres af Hjemmesiden, eller kontant til Leverandøren ved afhentning. For nogle produkter er det muligt at betale med faktura efter levering. 5.4. Betaling med kort: Hvis du betaler med kredit- eller debetkort, kan du blive bedt om at vise kortet til Leverandøren ved afhentning som identifikation og som kontrol af, at informationen på kortet stemmer overens informationen på Ordren. Bemærk venligst, at der kan være forsinkelse i behandlingen af kortbetaling og transaktioner, og at dette kan betyde, at det kan vare op til tres (60) dage, før betalingen trækkes på din bankkonto eller på dit kredit- eller debetkort. 5.5. Kredit- og rabatkuponer: Et kredit- eller rabatbevis kan benyttes på din Ordre, hvis du anvender et salgsbevis eller en slags-kode, som genkendes af Hjemmesiden, og som godkendes af HELLOECHO, og hvis du betaler restbeløbet med kredit- eller debetkort. I vores Vilkår for Værdibeviser kan du læse de gældende vilkår vedrørende kredit- og rabatbeviser. Bemærk, at på grund af bankernes procedurer vil din bank “reservere” beløbet for Ordren (før en eventuel kredit eller rabat) på din konto i mellem 3 og 5 arbejdsdage (eller længere afhængigt af banken), og dette beløb vil derfor være utilgængeligt på din konto i denne periode. Kreditten eller rabatten anvendes, når banken overfører beløbet for din Ordre til os, hvor kredit- eller rabatbeløbet ikke overføres til os og vil i stedet blive frigivet af din bank på din konto. Du accepterer, at hverken vi eller den relevante Leverandør kan holdes ansvarlig overfor dig angående denne forsinkelse fra bankens side ved frigivelse af beløb på din konto. 5.6. Afviste Ordre: På grund af bankernes procedurer vil din bank, så snart du har afgivet en Ordre, som du betaler med kreditkort, og din betaling er blevet godkendt, “reservere” det fulde beløb for din Ordre. Hvis Ordren efterfølgende afvises (som beskrevet i pkt. 4.4 ovenfor) eller annulleres, vil banken ikke overføre beløbet til os og vil i stedet frigive beløbet på din konto. Dette kan tage mellem 3 og 5 arbejdsdage (eller længere afhængigt af banken). Du accepterer, at hverken vi eller den relevante Leverandør kan holdes ansvarlig overfor dig angående denne forsinkelse fra bankens side ved frigivelse af beløb på din konto.

6. Kundeservice

6.1. Generelt: Kunden er meget vigtig for os. I henhold til pkt. 6.5 og 11 vil Kundeservice derfor så vidt muligt forsøge at hjælpe dig, hvis du har problemer med din Ordre. Du kan kontakte Kundeservice ved at klikke på eller vælge “Hjælp” eller en lignende knap eller ved at ringe til det telefonnummer, der er anført på Hjemmesiden. 6.2. Spørgsmål til din Ordre: Hvis din Ordre tager længere tid end forventet, eller hvis du har andre problemer med din Ordre, kan du kontakte Kundeservice som beskrevet ovenfor, og Kundeservice vil derefter forsøge at kontakte Leverandøren for at følge op på din henvendelse. 6.3. Ændring eller annullering af din Ordre: Hvis du ønsker at annullere eller ændre din Ordre, efter den er afgivet, og betalingen er godkendt, kan du kontakte Kundeservice som beskrevet ovenfor, og de vil forsøge at kontakte Leverandøren og meddele dem dit ønske. Det er dog ingen garanti for, at Kundeservice kan komme i kontakt med Leverandøren, eller at Leverandøren accepterer dine ønsker, da de allerede kan have begyndt at forberede din Ordre. 6.4. Klager og feedback: Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten af et Produkt eller den service, Leverandøren har leveret, kan du give feedback til os i form af anmeldelse, kommentarer og bedømmelser på Hjemmesiden (samlet “Anmeldelser”), som afspejler din oplevelse. Anmeldelserne er en vigtig del af vores kvalitetskontrol. 6.5. Kompensation: Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten på et Produkt eller den service, en Leverandør har leveret, og du ønsker at få refunderet beløbet eller et forholdsmæssigt afslag i prisen eller en anden kompensation, skal du kontakte Kundeservice som beskrevet ovenfor inden for 48 timer efter, du har afgivet Ordren, og Kundeservice vil derefter forsøge at kontakte Leverandøren og bede om en kompensation på dine vegne. Bemærk venligst, at vi ikke kontrollerer Leverandørerne og kvaliteten på Produkterne eller den service, de leverer, og vi kan ikke give og er ikke ansvarlige for at give dig kompensation på vegne af Leverandørerne.

7. Licens

7.1. Vilkår for brug: Du har lov til at bruge Hjemmesiden og udskrive og downloade uddrag fra denne Hjemmeside til dit eget personlige brug på følgende grundlag: 7.1.1. Du må ikke misbruge Hjemmesiden (herunder til hacking eller “scraping”). 7.1.2. Medmindre andet fremgår, tilhører ophavsretten og andre immaterielle rettigheder på denne Hjemmeside og det materiale, der offentliggøres på den (herunder bl.a. fotografier og grafiske billeder) af HELLOECHO eller HELLOECHOs licensgivere. Sådanne værker er beskyttet af ophavsretslovgivningen, og alle rettigheder forbeholdes. For så vidt angår disse Hjemmesidevilkår, er enhver brug af uddrag fra denne Hjemmeside, der ikke er hjemlet i pkt. 7.1, forbudt. 7.1.3. Du må ikke ændre hverken digitale kopier eller papirkopier af materiale, som du udskriver i overensstemmelse med pkt. 7.1, og du må ikke anvende billeder, fotografier eller andet grafisk materiale eller video- eller audiosekvenser alene uden nogen ledsagende tekst. 7.1.4. Du skal sikre, at vores status som ophavsmand til materialet på denne Hjemmeside altid anerkendes. 7.1.5. Du må ikke anvende materiale på denne Hjemmeside eller selve Hjemmesiden til kommercielt brug uden at indhente tilladelse fra os hertil. 7.2. Brugsbegrænsning: Bortset fra som anført i pkt. 7.1 må ingen dele af denne Hjemmeside gengives eller lagres på en anden hjemmeside eller medtages i et offentligt eller privat søgesystem eller -ydelse uden vor forudgående skriftlige tilladelse. 7.3. Rettigheder: Alle rettigheder, der ikke udtrykkelig gives i disse Hjemmesidevilkår, forbeholdes.

8. Adgang til ydelser

8.1. Tilgængelighed: Vi forsøger at sikre, at denne Hjemmeside normalt er tilgængelig 24 timer i døgnet, men er ikke ansvarlige herfor og kan ikke holdes ansvarlige, hvis Hjemmesiden ikke er tilgængelig på et givent tidspunkt eller i en periode. 8.2. Afbrydelse af adgang: Adgang til denne Hjemmeside kan midlertidigt og uden varsel afbrydes. 8.3. Beskyttelse af oplysninger: Overførsel af oplysninger via internettet er ikke fuldstændig sikkert. Selv om vi træffer foranstaltninger til beskyttelse af dine oplysninger, kan vi ikke garantere sikkerheden for de oplysninger, du overfører til Hjemmesiden. Enhver overførsel sker for egen risiko.

9. Besøgenes materiale og adfærd

9.1. Generelt: 9.1.1. Bortset fra personoplysninger, som er dækket af vores Privatlivspolitik om beskyttelse af personoplysninger, vil alt materiale, du overfører eller sender til denne Hjemmeside (herunder men ikke begrænset til Anmeldelser) (“Besøgendes Materiale”), blive anset for at være ikke-fortroligt og ikke-ophavsretligt beskyttet. Du garanterer, at du ejer eller på anden måde råder over rettighederne til Besøgenes Materiale. Du accepterer, at vi ikke har nogen forpligtelser med hensyn til sådant materiale. Vi og enhver, som vi udpeger, vil frit kunne kopiere, videregive, distribuere, indarbejde og i øvrigt anvende materialet og alle oplysninger, billeder, lyde, tekst m.v., til kommercielle eller ikke-kommercielle formål. 9.1.2. Du garanterer, at det Besøgendes Materiale, du lægger op eller viser, ikke er i strid med begrænsningerne i pkt. 9.2 og 9.3 nedenfor. 9.2. Vilkår for Besøgenes Materiale: Det er ikke tilladt at sende, uploade eller overføre materiale til eller fra denne Hjemmeside (herunder Anmeldelser), som: 9.2.1. bryder gældende lokal, national eller international lovgivning; 9.2.2. er ulovligt eller svigagtigt; 9.2.3. svarer til uberettiget annoncering; 9.2.4. indeholder virus eller andre skadelige programmer. 9.3. Vilkår for Anmeldelser: Ingen kommentar eller reaktion (uden begrænsning), du sender via Hjemmesiden, må: 9.3.1. have ærekrænkende, uanstændigt eller fornærmende indhold; 9.3.2. støtte vold eller diskrimination; 9.3.3. krænke en anden persons immaterielle rettigheder; 9.3.4. misligholde en juridisk pligt over for tredjemand (f.eks. fortrolighedspligt); 9.3.5. støtte ulovlige aktiviteter eller krænke andres privatliv; 9.3.6. give indtryk af, at det stammer fra os; eller 9.3.7. anvendes til at udgive dig for en anden person eller at give urigtige oplysninger om din tilknytning til en anden person. 9.4. Fjernelse af Anmeldelser: Listen over forbudte handlinger, der er anført i pkt. 9.2 og 9.3 ovenfor, er ikke udtømmende. Vi forbeholder os retten til (men påtager os ingen forpligtelse, medmindre loven kræver det) og kan efter eget skøn til enhver tid fjerne eller ændre i Anmeldelser eller Besøgenes Materiale, som er lagt på Hjemmesiden, som vi mener, er i strid med vilkårene i pkt. 9.2 og 9.3 ovenfor eller på anden måde er stødende eller på anden måde kan skade en tredjepart. 9.5. Brug af Anmeldelser: Anmeldelserne og andet Besøgenes Materiale på Hjemmesiden har kun til formål at informere og udgør ikke råd fra os. Anmeldelser og Besøgenes Materiale afspejler meningerne fra de kunder, som har bestilt Produkter gennem Hjemmesiden, eller fra andre tredjeparter, og udtalelser, råd og meninger fra disse personer kommer kun fra disse personer. I den udstrækning, det er tilladt i henhold til lovgivningen, påtager vi ikke noget ansvar for personer eller Anmeldelser eller Besøgenes Materiale, herunder men ikke begrænset til fejl, injurier, obskønitet, undladelser eller usandheder, som man kan støde på i dette materiale. 9.6. Ansvar: Du accepterer at kompensere os for omkostninger og krav (og relaterede omkostninger) fremsat mod os fra en Leverandør eller anden tredjepart på grund af en Anmeldelse eller andet Besøgenes Materiale, som er i strid med pkt. 9.2 og 9.3 eller andre begrænsninger og garantier, aftaler eller begrænsninger i dette pkt. 9. 9.7. Videregivelse til myndigheder og domstole: Du accepterer, at vi samarbejder fuldt ud med retshåndhævende myndigheder og efterkommer domstolsafgørelser, der anmoder os om eller pålægger os at videregive identiteten på eller opholdsstedet for personer, der gør materiale tilgængelig i strid med pkt. 9.2 og 9.3 eller andre begrænsninger, og friholder os så vidt muligt i henhold til lovgivningen fra ethvert ansvar i forbindelse med denne videregivelse.

10. Links til og fra andre hjemmesider

10.1. Tredjeparts websites: Links til andre hjemmesider på denne Hjemmeside er kun medtaget for at gøre det nemt for dig. Hvis du anvender disse links, forlader du denne Hjemmeside. Vi har ikke gennemgået alle disse andre hjemmesider og har ikke kontrol over (og er ikke ansvarlig for disse hjemmesider eller deres indhold eller tilgængelighed). Vi godkender dem ikke eller afgiver erklæringer om dem, materialet på dem eller resultatet af at bruge dem. Hvis du beslutter at gå ind på en af disse andre hjemmesider, der har et link til denne Hjemmeside, gør du det for egen risiko. 10.2. Tilladelse til at oprette links: Du må gerne oprette et link til denne Hjemmeside (www.helloecho.com), forudsat at: 10.2.1. det sker forsvarligt og lovligt og på en måde, så det ikke skader vores omdømme, eller du drager fordel af det; 10.2.2. Du må ikke etablere et link fra en hjemmeside, som ikke er ejet af dig, eller på en måde, som antyder en form for forbindelse med eller godkendelse fra os, hvis en sådan ikke eksisterer; 10.2.3. Den hjemmeside, hvorfra du opretter et link, skal overholde de indholdsstandarder, der er anført i disse Hjemmesidevilkår (især pkt. 9 (Besøgenes Materiale og Anmeldelser)); 10.2.4. Vi forbeholder sig ret til at bringe din tilladelse til at oprette links til ophør til enhver tid.

11. Ansvarsfraskrivelse

11.1. Hjemmesideinformation: Selvom vi tilstræber at sikre, at oplysningerne på denne Hjemmeside er korrekte, lover vi ikke, at de er præcise eller fuldstændige. Vi kan foretage ændringer af materialet på denne Hjemmeside eller af de ydelser og priser, der er beskrevet, når som helst og uden varsel. Materialet på denne Hjemmeside kan være forældet, og vi forpligter os ikke til at opdatere materialet. 11.2. Allergi-, kost- og andre informationer I menuer for room service produkter: Vi gør intet forsøg på at levere oplysninger, navne, beskrivelser, priser og varme- og allergiadvarsler og andre informationer (“Menuinformation”) fra menuer, som vi modtager fra Leverandører, men det er Leverandørerne, som har ansvar for Menuinformationen og rigtigheden heraf. Hvis du er i tvivl om allergiadvarsler eller indholdet af en ret eller anden Menuinformation, er det bedst at få det bekræftet direkte hos leverandøren før afgivelse af en bestilling. 11.3. Leverandørens handlinger og undladelser: Den juridiske aftale vedrørende levering og køb af et Produkt er mellem dig og den Leverandør, som du afgiver Ordren hos. Vi har ingen kontrol over de handlinger eller undladelser, som Leverandøren foretager. Uden at begrænse ovenstående accepterer du følgende ved din brug af Hjemmesiden: 11.3.1. Vi garanterer ikke, at Produkterne, der bestilles fra en Leverandør gennem Hjemmesiden, er af en tilfredsstillende kvalitet eller svarer til dine forventninger, og vi frasiger os ethvert ansvar herfor. 11.3.2. Estimerede leverings- og afhentningstider oplyst af Leverandørerne er kun estimater. Hverken vi eller Leverandørerne garanterer, at Ordrer leveres eller er klar til afhentning inden for de estimerede tider. 11.3.3. Vi opfordrer alle vores Leverandører til at acceptere alle Ordrer og til at informere os straks, hvis en Ordre afvises. Vi vil derefter informere dig (som regel via e-mail) så hurtigt som muligt, hvis en Leverandør afviser din Ordre. Leverandører kan dog til enhver tid vælge at afvise Ordren, hvis de har for travlt pga. vejrforhold eller af andre årsager. 11.3.4. Denne ansvarsfraskrivelse påvirker ikke dine lovmæssige rettigheder over for en Leverandør. 11.4. Undtagelse: Vi giver dig adgang til denne Hjemmeside og vores ydelser på det grundlag, at vi, i så vid udstrækning, som loven tillader det, fraviger alle garantier, betingelser og vilkår vedrørende Hjemmesiden og vores ydelser (herunder garantier, betingelser og vilkår, som kunne gælde for denne Hjemmeside og de ydelser, vi leverer, eller som på anden måde gælder for disse Hjemmesidevilkår i henhold til lovgivningen).

12. Ansvar

12.1. Generelt: Intet i disse Hjemmesidevilkår udelukker eller begrænser vores ansvar i forbindelse med død eller personskade, som opstår på grund af vores uagtsomhed, svigagtige urigtige udtalelser eller andet ansvar, som ikke kan begrænses i henhold til gældende lovgivning. Intet i disse Hjemmesidevilkår påvirker dine lovbestemte rettigheder. 12.2. Ansvarsfraskrivelse: I henhold til pkt. 12.1 er vi under ingen omstændigheder ansvarlig overfor dig, herunder men ikke begrænset til erstatning i kontrakt, skadevoldende handlinger (herunder uagtsomme handlinger), manglende overholdelse af lovpligtige krav eller på anden måde, i forbindelse med Hjemmesiden (herunder brug, manglende evne til at bruge, eller resultaterne af brugen af vores ydelser eller Hjemmesiden), hvad angår: 12.2.1. ethvert omsætningstab; 12.2.2. tab eller ødelæggelse af data, information eller software; 12.2.3. tab af forretningsmuligheder; 12.2.4. tab af forventede besparelser; 12.2.5. tab af goodwill, eller 12.2.6. enhver indirekte tab eller følgetab. 12.3. Ansvarsbegrænsning: I henhold til pkt. 11, 12.1 og 12.2 vil vores ansvar overfor dig vedrørende alle andre tab, der opstår i henhold eller i forbindelse med vores ydelser eller Hjemmesiden, både erstatning i kontrakt, skadevoldende handlinger (herunder uagtsomme handlinger), manglende overholdelse af lovpligtige krav eller på anden måde, under ingen omstændigheder overstige værdien af din Ordre eller DKK 1000, afhængigt af hvilket beløb, der er lavest. 12.4. Yderligere omkostninger: Du påtager dig det fulde ansvar for yderligere og relaterede omkostninger, som du pådrager dig i forbindelse med eller som resultat af din brug af Hjemmesiden, herunder men ikke begrænset til omkostninger, der vedrører service, reparation eller tilpasning af udstyr, software eller data, som du ejer, lejer, har licens til eller benytter på anden måde.

13. Opsigelse

13.1. Årsager til opsigelse: Vi kan (efter eget skøn) opsige eller suspendere din ret til at bruge denne Hjemmeside og din brug af ydelserne med øjeblikkelig virkning ved at give dig skriftlig besked (herunder pr. e-mail), såfremt: 13.1.1. du har benyttet Hjemmesiden i strid med pkt. 7.1 (Licens); 13.1.2. du har offentliggjort materiale, der udgør en overtrædelse af pkt. 9.2 eller 9.3 (Besøgendes materiale og adfærd); 13.1.3. du har misligholdt pkt. 10.2 (Links til og fra andre hjemmesider); eller 13.1.4. hvis du misligholder andre væsentlige vilkår i disse Hjemmesidevilkår. 13.2. Forpligtelser ved opsigelse: Ved opsigelse eller suspendering skal du straks destruere eventuelt downloadede eller udskrevne uddrag fra denne Hjemmeside.

14. Skriftlig kommunikation

14.1. Gældende lovgivning kræver, at noget af den information eller kommunikation vi sender til dig, skal være skriftlig. Når du bruger Hjemmesiden eller bestiller Produkter via Hjemmesiden, accepterer du, at kommunikation med os hovedsagelig foregår elektronisk. Vi vil kontakte dig pr. e-mail eller give dig information ved at offentliggøre meddelelser på vores hjemmeside. Af kontraktmæssige årsager accepterer du denne elektroniske kommunikationsmåde, og du anerkender, at alle kontrakter og meddelelser og al information og anden kommunikation, du får fra os elektronisk, overholder alle juridiske krav om, at sådan kommunikation skal være skriftlig. Denne betingelse berører ikke dine rettigheder i henhold til lovgivningen.

15. Begivenheder uden for vores kontrol

15.1. Vi er ikke ansvarlige for manglende eller forsinket opfyldelse af nogen af vores forpligtelser i henhold til disse Hjemmesidevilkår, som skyldes begivenheder uden for vores rimelige kontrol (“Force Majeure”). 15.2. Force Majeure omfatter enhver handling, begivenhed, manglende begivenhed, undladelse eller ulykke uden for vores rimelige kontrol og omfatter især (herunder men ikke begrænset til) følgende: 15.2.1. strejke, lockout eller andre kollektive kampskridt; 15.2.2. civile uroligheder, oprør, invasion, terrorangreb eller trussel om terrorangreb, krig (uanset om den er erklæret eller ej) eller trussel om eller forberedelse til krig; 15.2.3. brand, eksplosion, uvejr, oversvømmelse, jordskælv, sammensynkning, epidemi eller anden naturkatastrofe; 15.2.4. umuliggørelse af brug af jernbaner, skibe, fly, biltransport eller andre offentlige eller private transportmidler; 15.2.5. umuliggørelse af brug af offentlige eller private telenetværk; 15.2.6. en regerings handlinger, dekreter, lovgivning, forordninger eller begrænsninger. 15.3. Vores opfyldelse af en kontrakt anses for at være ophævet i den periode, Force Majeure-begivenheden varer, og vi vil have udsættelse med opfyldelsen i en sådan periodes varighed. Vi vil gøre vores bedste for at bringe Force Majeure-begivenheden til ophør eller finde en løsning, hvorved vores forpligtelser i henhold til disse Hjemmesidevilkår kan opfyldes på trods af Force Majeure-begivenheden.

16. Yderligere vilkår

16.1. Privatlivspolitik: Vi er forpligtede til at beskytte dine personoplysninger. Alle personoplysninger, som vi indsamler fra dig, behandles i overensstemmelse med vores Privatlivspolitik. Du bør læse vores Privatlivspolitik, som er en del af disse Hjemmesidevilkår og kan ses her. 16.2. Andre vilkår: Du bør ligeledes læse vores Cookiebetingelser for at få oplysninger om, hvordan og hvorfor, vi benytter cookies til at forbedre kvaliteten af Hjemmesiden og vores Tjeneste, vores Kuponvilkår for at få information om de gældende vilkår vedrørende de tilbud vi afholder. Disse betingelser er også en del af disse Hjemmesidevilkår. 16.3. Vilkårenes uafhængighed: Hvis en kompetent myndighed fastslår, at disse Hjemmesidevilkår på nogen måde er ugyldige, ulovlige eller uden retskraft, skal det kun ramme det pågældende vilkår, betingelse eller bestemmelse, og de øvrige bestemmelser skal fortsat opretholdes efter deres indhold i videst mulig omfang i henhold til lovgivningen. 16.4. Aftalens fuldstændighed: Disse Hjemmesidevilkår og ethvert dokument, hvortil der udtrykkeligt henvises i dem, udgør den samlede aftale mellem dig og os og erstatter alle tidligere drøftelser, korrespondance, forhandlinger, ordninger, forståelse eller aftaler mellem dig og os. 16.5. Afkald: Manglende håndhævelse (helt eller delvist) fra din eller vores side af disse Hjemmesidevilkår skal ikke fortolkes som afkald på dine eller vores rettigheder eller retsmidler. 16.6. Overdragelse: Du må ikke overdrage dine rettigheder eller forpligtelser i henhold til disse Hjemmesidevilkår uden vores forudgående skriftlige accept heraf. Vi kan overdrage vores rettigheder eller forpligtelser i henhold til disse Hjemmesidevilkår uden din forudgående skriftlige accept til vores associerede selskaber eller andre selskaber, som vi etablerer joint venture med, køber eller sælges til. 16.7. Overskrifter: Overskrifterne i disse Hjemmesidevilkår er udelukkende indsat for overskuelighedens skyld og skal ikke påvirke fortolkningen af disse.

17. Lovvalg og værneting

17.1. Nærværende Hjemmesidevilkår er underlagt lovgivningen i Danmark og skal fortolkes i overensstemmelse hermed. Tvister, der måtte opstå i forbindelse med disse Hjemmesidevilkår, er underlagt de danske domstole.

Privatlivspolitik

Vi ønsker at beskytte vores besøgendes personoplysninger, når de tilgår Hjemmesiden eller anvender mobile enheder eller andre platforme til at tilgå vores Tjeneste. Du bedes venligst læse følgende Privatlivspolitik, som forklarer, hvordan vi bruger og beskytter dine personoplysninger. Ved dit besøg og/eller ved afgivelse af bestillinger på Hjemmesiden accepterer du den behandling, indsamling, brug og overførsel af dine personoplysninger som beskrevet i denne Privatlivspolitik.

1. Generelt om personoplysninger

1.1. Alle personoplysninger, der behandles af os, er beskyttet af den danske Lov om behandling af personoplysninger (“Persondataloven”). Det danske Datatilsyn fører tilsyn med enhver behandling, som er omfattet af Persondataloven. Se www.datatilsynet.dk. 1.2. HelloEcho er ansvarlig for de personoplysninger, som indsamles via Hjemmesiden og Tjenesten. HelloEcho kan kontaktes på den under pkt. 8 anførte adresse og e-mail.

2. Oplysninger vi indsamler om dig

2.1. Når du besøger Hjemmesiden eller benytter Tjenesten til at afgive en Ordre til en Leverandør, kan du blive bedt om at afgive oplysninger om dig selv, f.eks. dit navn, kontaktinformation (så som telefonnummer og mobiltelefonnummer og e-mail adresse) og betalingskortoplysninger (kreditkortinformationer). Vi kan også indsamle oplysninger om din brug af Hjemmesiden og Tjenesten og oplysninger om dig på grundlag af det materiale (f.eks. meddelelser og anmeldelser), du offentliggør på hjemmesiden, og de e-mails eller breve, du sender til os. 2.2. Ved at tilgå HelloEchos informationer og/eller Hjemmesiden eller Tjenesten ved brug af mobilt digitalt udstyr, herunder men ikke begrænset til mobiltelefon, pc, tablet og/eller andre enheder/teknologier, herunder mobile applikationer, skal du forvente, at HelloEchos dataindsamling og brug af data vil ske som beskrevet i denne Privatlivspolitik. 2.3. Vi kan indsamle tekniske oplysninger fra din mobile enhed eller din brug af Hjemmesiden eller vores Tjeneste via en mobil enhed, for eksempel lokaliseringsdata og visse karakteristika og ydeevne for din enhed, teleoperatør, operativsystem, herunder indretning og tilslutningstype, IP-adresse, mobile betalingsmetoder, interaktion med andre detail-teknologier såsom brugen af NFC-tags, QR koder eller brug af mobile kuponer. Medmindre du har valgt at forblive anonym gennem enheden og/eller platformindstillinger, kan denne information blive indsamlet og brugt af os automatisk, hvis du bruger Hjemmesiden eller Tjenesten via din mobile enheder med HelloEcho mobil applikation eller din mobiltelefons browser eller på anden vis.

3. Brug af dine oplysninger

3.1. Dine oplysninger gør det muligt for os at give dig adgang til relevante dele af Hjemmesiden og levere Tjenesten. Vi vil også kunne foretage fakturering af dine bestillinger, og vi og/eller Leverandøren, hvortil du har afgivet din Ordre, kan kontakte dig vedrørende vores Tjeneste. Vi og/eller Leverandøren kan f.eks. benytte dine oplysninger til at sende dig en statusopdatering eller anden information vedrørende din Ordre via e-mail, telefon, mobile beskeder (SMS eller MMS). Vi vil ligeledes anvende og analysere de personoplysninger, vi indsamler, således, at vi kan administrere, understøtte, forbedre og udvikle vores virksomhed, ligesom personoplysningerne kan anvendes til andre formål, herunder statistiske eller analytiske formål eller for at undgå misbrug. 3.2. Vi kan benytte dine personoplysninger til at kontakte dig vedrørende din oplevelse af vores Tjeneste og til at informere dig om vigtige ændringer eller udvikling af Hjemmesiden eller Tjenesten. 3.3. Hvis du har givet dit samtykke, kan vi anvende dine oplysninger til at fortælle dig om andre af vores produkter og ydelser, som du måske kunne være interesseret i, herunder ydelser som kunne være genstand for direkte markedsføring. Dette kan ske via e-mail, telefon, mobilbeskeder (f.eks. SMS, MMS mv.) såvel som almindeligt brev. 3.4. Hvis du har givet dit samtykke, kan vi også dele oplysningerne med tredjemand (herunder vores datterselskaber og associerede selskaber og selskaber i fødevare-, drikkevare-, fritids-, marketing- og reklamebranchen) med henblik på at fortælle dig om varer og tjenesteydelser, som du måtte være interesseret i (via brev, telefon, mobilbeskeder (f.eks. SMS, MMS mv.) og/eller e-mail) med henblik på at hjælpe os med at analysere de oplysninger, vi indsamler, således at vi kan administrere, understøtte, forbedre og udvikle vores virksomhed og ydelser til dig. Hvis du ændrer mening om at blive kontaktet af disse selskaber i fremtiden, kan du informere os herom ved at benytte kontaktinformationerne i pkt. 8 nedenfor eller ved at tilrette din profil. 3.5. Hvis du ikke ønsker, at vi bruger dine personoplysninger på denne måde, eller hvis du ændrer mening om at blive kontaktet i fremtiden, bedes du venligst informere os om det ved hjælp af de kontaktoplysninger, der er anført i pkt. 8 nedenfor og/eller ved at ændre din profil. 3.6. Bemærk venligst, at du ved indsendelse af kommentarer til Hjemmesiden giver dit samtykke til, at vi kan bruge kommentarerne på Hjemmesiden og i markedsførings- og reklamemateriale. I denne forbindelse vil vi kun identificere dig ved hjælp af dit fornavn og den by, du bor i (og andre oplysninger, som du har givet os samtykke til at vise).

4. Videregivelse af dine oplysninger

4.1. De oplysninger, du giver os, vil blive overført og lagret på vores servere, som kan være lokaliserede i eller uden for EØS, og som kan tilgås af vores medarbejdere uden for Danmark og tredjeparter, herunder selskaber i HelloEcho koncernen (f.eks. datterselskaber og associerede selskaber, vores holdingselskab og dets selskaber og associerede selskaber), som handler under vores instruks og på vores vegne til de formål, der beskrives i disse vilkår, samt til andre formål, som du bliver informeret om gennem disse vilkår. Databehandlerne må ikke anvende personoplysningerne til andet end HelloEchos formål. 4.2. De tredjeparter, som vi deler dine personoplysninger med, kan påtage sig forskellige aktiviteter så som behandling af kreditkortoplysninger og supportydelser på vores vegne. Vi kan derudover have brug for at give dine oplysninger til den Leverandør, som du har afgivet din Ordre hos, så Leverandøren kan behandle og levere din Ordre. Ved at indsende dine personoplysninger samtykker du til denne overførsel, lagring og behandling. 4.3. Hvis vores firma indgår i et joint venture, er købt eller fusionerer med et andet selskab, vil dine oplysninger blive overført til det nye selskab, vores samarbejdspartner eller ejere eller deres rådgivere. 4.4. Vi kan overdrage de personoplysninger, du giver os, hvis vi er forpligtet til at overdrage eller dele dine personoplysninger (og/eller hvis vi mener at være forpligtede til) i henhold til lovgivningen, eller ved håndhævelse af Hjemmesidevilkårene og andre aftaler, eller for at beskytte vores rettigheder eller Leverandørernes eller tredjeparters rettigheder. Dette inkluderer udveksling af personoplysninger med andre selskaber og organisationer med henblik på beskyttelse og forebyggelse af bedrageri.

5. Sikkerhed og opbevaring af oplysninger

5.1. Vi beskytter dine personoplysninger i overensstemmelse med kravene i Persondataloven, ligesom vores databehandlere har truffet de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med Persondataloven. 5.2. Hvis du har valgt et kodeord, som giver dig adgang til visse dele af Hjemmesiden, er du selv ansvarlig for at holde dette kodeord hemmeligt. Vi råder dig til ikke at oplyse dit kodeord til nogen. Medmindre vi uagtsomt oplyser dit password til en tredjepart, er vi ikke ansvarlig for uautoriserede transaktioner, der sket ved brug af dit navn og password.

6. Indsigt og berigtigelse i forhold til personoplysninger

6.1. Du har ret til at se de oplysninger, vi har registreret om dig, og du kan bede os om at foretage ændringer for at sikre, at personoplysninger om dig er præcise og opdaterede, ligesom du kan gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke personoplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven, og du kan ved at rette henvendelse til HELLOECHO få oplyst hvilke personoplysninger, HELLOECHO som dataansvarlig behandler om dig, hvilket formål behandlingen har, hvem der modtager oplysningerne, og hvorfra oplysningerne stammer. 6.2. Såfremt du forlanger, at vi giver dig skriftlig indsigt i dine personoplysninger, forbeholder vi os ret til at kræve DKK 10 for hver påbegyndt side. Betalingen kan imidlertid ikke overstige DKK 200. 6.3. Vi forbeholder os ret til kun at besvare henvendelse om indsigt i personoplysninger, såfremt der er forløbet mere end 6 måneder fra din sidste henvendelse om det samme.

7. Ændringer i privatlivspolitikken

7.1. Enhver ændring af vores Privatlivspolitik vil blive offentliggjort på Hjemmesiden og via e-mail, hvis det er relevant.

8. Kontakt

8.1. Alle kommentarer, spørgsmål og anmodninger vedrørende vores brug af dine personoplysninger er velkomne og skal stiles til HelloEcho, CVR-nr. 26708001, Dronningens Tværgade 52 2th København K, eller pr. e-mail hello@helloecho.com eller telefon 30136333.

Cookiebetingelser

Vi bruger cookies for at forbedre kvaliteten af vores hjemmeside og for at gøre hjemmesiden mere relevant for dig. Når du går ind på vores hjemmeside, sendes en cookie til din computer, smartphone, tablet eller anden enhed, du anvender til brug af vores hjemmeside (alle enheder vil fremefter blot kaldes ”computer”). Cookien gør det mulig for os at genkende din computer, men ikke specifikt hvem der bruger den. Ved at sammenholde identifikationsnummeret i cookien, med andre kundeinformationer, f.eks. når du logger ind på hjemmesiden, kan vi se, at cookieinformationen relaterer sig til dig. Ved brug af vores hjemmeside, herunder ved at fortsætte videre fra denne side, samtykker du til, at vi må placerer cookies på din computer. Derudover accepterer du at du er enig i og har forstået disse cookiebetingelser, som forklarer hvordan du kan administrer dine cookievalg og -indstillinger.

Hvad er cookies?

Cookies er små informationsfiler der sendes til din computer når du besøger en hjemmeside, og som gemmer og nogle gange sporer informationer om din brug af hjemmesiden. En række af de cookies vi bruger, gemmes kun under dit besøg af hjemmesiden og slettes, når du lukker din internetbrowser. Denne type cookies kaldes session cookies. Andre cookies gemmes i en længere periode, denne type kaldes Persistent cookies. Disse cookies kan f.eks. muliggøre tjenesten ”husk mine login oplysninger” eller de kan måle statistik over brugen af vores hjemmeside.

Hvorfor bruger vi cookies?

De cookies der anvendes på helloecho.com er forklaret nedenfor og er basseret på retningslinjerne for cookie-kategorier udarbejdet af International Chamber of Commerce. 1. Nødvendige cookies Ved hjælp af nødvendige cookies kan du benytte vigtige funktioner på vores hjemmeside, som f.eks. gør det lettere for dig at bestille produkter. De essentielle funktioner på vores hjemmeside kræver alene cookies, så vi kan huske adresseoplysninger og hvad du har tilføjet til din bestilling, mens du fortsætter med at bestille produkter på vores hjemmeside eller navigerer rundt andre steder på vores hjemmeside. Vi kan endvidere identificere dig som værende logget ind på helloecho.com og kan sikre at du får adgang til passende funktioner på vores hjemmeside. Hvis du vælger, ikke at acceptere disse cookies, vil du ikke kunne anvende vores hjemmeside til at bestille produkter – men kun til at surfe rundt på. 2. Drifts- og optimeringscookies Drifts- og optimeringscookies indsamler informationer om hvordan du anvender vores hjemmeside, så vi derved kan forbedre kvaliteten af både vores hjemmeside og servicen til dig som bruger. Vores drifts- og optimeringscookies indsamler ikke nogle informationer som potentielt kan identificerer dig, så derfor er alle informationer der indsamles anonymt. De bruges til at, udarbejde statistik over hvordan vores hjemmeside bliver brugt, måle hvilke hjemmesider vores brugere kommer fra og til forbedring af hjemmesiden ved at måle anvendelsesinformationer og eventuelle fejl på hjemmesiden. 3. Funktionalitets- og præferencecookies Funktionalitets- og præferencecookies er med til at forbedre hjemmesidens funktionalitet, ved at du tillader adgang til yderligere services eller ved at forbedre dine fremtidige besøg på vores hjemmeside. Funktionalitets- og præferencecookies bruges på vores hjemmeside til at levere forbedrende hjemmeside-funktioner til dig, mens du er online f.eks. ved at give dig adgang til online hjælp igennem vores live chat – hvis du har behov for hjælp i forbindelse med din produkt bestilling. Disse cookies kan dele informationer med vores partnere, for at kunne leverer servicen på hjemmesiden. Informationer, der deles med en tredje part, anvendes alene for at ynde en service, et produkt eller en funktion. Disse deles således ikke til andre formål. 4. Marketing- og delingscookies Denne type cookies indsamler alene informationer med reference til den IP-adresse du anvender. Marketing- og delingscookies gør det muligt at give din en specieldesignet online oplevelse, ved at tilbyde dig interessebaserede serviceydelser både på helloecho.com og på andre hjemmesider. Dette kan være forbundet med services, som leveres af en tredjemand. Servicen leveres til os mod registrering af, at du tidligere har besøgt vores hjemmeside. Disse cookies kan også linke eller henvise til sociale netværk som Facebook eller Twitter. Ligeledes kan de leverer informationer om dit besøg på hjemmesiden til markedsføringsbureauer, så de kan præsenterer relevante reklamer for dig.

Administration af dine cookies-indstillinger

Nogle af de cookies der anvendes af vores hjemmeside, sættes af os selv (egene cookies) og nogle af en tredjepart (tredjepartscookies) som leverer services på vores vegne. De fleste internetbrowsere accepterer cookies automatisk. Hvis du foretrækker det, kan du dog ændre indstillingerne på din browser så du på de fleste browsere kan forhindre helt at der sættes cookies eller, du kan blive oplyst hver gang der sættes en cookie på din computer. Du kan læse meget mere om cookies på www.fdih.dk eller på www.allaboutcookies.org, der begge indeholder yderligere informationer om cookies og hvordan du kan blokerer for dem. Cookies der er placeret på din computer, kan nemt slettes efterfølgende. Bemærk venligst, at hvis du vælger at blokerer helt for cookies eller vælger at slette cookies anvendt på vores hjemmeside, kan du ikke bruge alle de fordele og funktioner vores hjemmeside tilbyder. Vores ”Privacy Policy og Cookies” -betingelser som du kan finde på vores hjemmeside kan oplyse yderligere detaljer om hvordan vi bruger eventuel persondate du oplyser os. Alle informationer der indsamles ved brug af cookies, kan ikke identificerer dig og er derfor ikke persondata. Vi bestræber os konstant på at udvikle og forbedre mulighederne for, at du kan administrere dine cookie-indstillinger. I takt med ny teknologi og nye løsninger opstår, kan disse cookiebetingelser blive opdateret, så de afspejler fremskidt i teknologi og indstillings-administrationsværktøjer.